Quintus hilser sin broder Marcus
                          §1
Selvom du har al den viden, som et menneske kan skaffe sig i kraft af medfødte anlæg, erfaring og indsigt, så mener jeg, at det er i overensstemmelse med vort nære forhold til hinanden, at jeg, der dag og nat er optaget af din valgkamp, skriver de ting til dig, som er faldet mig ind. Jeg gør det ikke, fordi jeg mener, at du derigennem kan lære noget nyt. Men jeg skriver, for at disse forhold, som i sig selv synes at være usammenhængende og uafgrænsede, kan blive behandlet i sammenhæng og systematisk.
                          §2
Du bør holde dig for øje, hvilken by du befinder dig i, hvilket embede du søger, og hvem du er. Næsten daglig bør du sige til dig selv, når du går ned til Forum: »Jeg er en homo novus (: "ny mand", der ikke har tidligere konsuler i familien), jeg søger konsulembedet, byen er Rom.« At du er en homo novus opvejes af din berømmelse som taler. Talekunsten har altid givet anseelse og respekt. Den, der anses for værdig til at forsvare en konsular (: tidligere konsul) for retten, kan ikke anses for uværdig til selv at blive konsul. Da din berømmelse som taler er dit springbræt, må du sørge for altid at være omhyggelig forberedt, som om hele din prestige som taler stod på spil i hver enkelt sag, du fører.
                          §3
 Dernæst må du sørge for, at det bliver klart, hvor mange venner du har i de forskellige samfundslag. Du har nemlig på din side, hvad mange homines novi (:flertal af homo novus) ikke har: alle skatteforpagterne, næsten hele ridderstanden (: mænd, der besidder en vis formue), mange trofaste borgere i Italiens byer, mange personer, som du har forsvaret i retten, adskillige lav (: organisation af fx håndværkere eller handlende), en lang række unge mennesker, som følger dig som lærer i talekunst, og et stort antal venner, som daglig og vedholdende gør dig deres opvartning.
                          §4
Hold alle disse samlede omkring dig ved stadige påmindelser og henstillinger. Gør dem på enhver måde klart, at de, der skylder dig tak, netop nu har mulighed for at komme af med denne gæld, og at den, der vil være din ven, aldrig vil få en bedre lejlighed (…)
                          §5
Du skal omhyggeligt tale med alle konsularerne, og overbevise dem om, at du altid har haft samme politiske opfattelse som optimaterne (: politisk gruppering, modstandere af popularerne) og i ringest mulig grad har støttet popularerne. Er det sket, at vi har støttet popularerne, har det været, fordi vi har ønsket at vinde Gnaeus Pompejus (: hærfører og politiker 106-48 f.v.t.) som ven eller i det mindste ikke at have ham som fjende i vores valgkamp. Han er dog den, der står stærkest i dagens politik (...)
                          §16
At søge embede kræver, at man arbejder i to retninger. Den ene består i at sikre sig vennernes støtte. Den anden består i at sikre sig folkets velvilje. Vennernes støtte bør du allerede forud have sikret dig gennem tjenester, som du tidligere har gjort eller gengældt og gennem dit venlige og medgørlige væsen. Men betegnelsen venner bør opfattes i videre betydning end normalt, når det drejer sig om en valgkamp. For enhver, som viser dig god vilje og besøger dig i dit hjem, bør du regne som en ven. Dog har du størst nytte af at være elsket og velset af dem, som er dine venner på grund af mere berettigede årsager såsom direkte slægtskab, svogerskab, foreningsfællesskab eller andre nærmere forbindelser.
                          §17
Dernæst bør du lægge den største vægt på, at jo nærmere nogen står dig og din familie, des ivrigere bør han være i sit venskab og i sit ønske om, at du må nå den højeste udmærkelse (konsulatet). Endvidere bør du lægge vægt på, at dine tribuskammerater (: folket var inddelt i tribus, grupper, til valg og beskatning), naboer, klienter, frigivne, ja i sidste instans endog dine slaver støtter dig. For i almindelighed har en mands offentlige omdømme sit udspring i, hvad de personer siger, som omgås ham i hans hjem.
                          §18
Desuden bør man sørge for at have venner i enhver stand. For den ydre glans’ skyld bør man være ven med personer, der er berømte på grund af ærefuldt udførte hverv eller afstamning. Selvom de ikke direkte bestræber sig på at skaffe stemmer, så bibringer de dog ansøgeren nogen værdighed. Embedsmænd, frem for alle konsuler og folketribuner, har stor værdi ved at underbygge det retmæssige i ansøgerens krav. Personer med stor indflydelse på afstemningen i centurierne (: inddeling af borgere efter økonomisk status) bør sikres. De, der gennem dig enten har fået eller venter at få støtte i en tribus eller i en centurie eller en anden tjeneste, må du på enhver måde søge at sikre dig og fastholde. I de senere år har ambitiøse personer af al magt med iver og besvær udvirket, at de er i stand til at opnå de ting af deres tribusfæller, som de stræber efter. Disse personer må du anstrenge dig for at vinde ligegyldigt på hvilken måde, således at de helhjertet og med fuld hengivenhed arbejder for dine interesser.
                          §34
Du skal også sørge for, at du hver dag har et talrigt følge af alle slags mennesker, af alle stænder og aldersklasser. Af deres store mængde kan man drage slutninger om din store styrke og om dine chancer på valgpladsen. De som slutter sig til dig, kan deles i tre grupper: de som kommer hjem til dig for at opvarte dig, de der følger dig fra hjemmet til Forum, og de der følger dig overalt (…)
                          §41
Da der nu er talt tilstrækkeligt om at knytte venskaber, vil jeg gå over til at tale om den del af valgkampen, der drejer sig om at få folkets støtte. I den sammenhæng er det vigtigt at kunne huske navne, at kunne smigre, at være utrættelig, venlig, at have et godt rygte og at kunne indgyde tillid angående statens fremtid.
                          §42
Først må du sørge for, at den enkelte mærker, at du kender ham – hvad du allerede gør – men du må gøre det bedre og bedre for hver dag. Intet synes at være mere populært eller mere værdsat. Derefter må du foregive, at du besidder egenskaber fra naturens hånd, som du ikke har. Selvom den medfødte karakter uden sammenligning er den stærkeste, synes det dog som om en foregivelse – gennem nogle måneders valgkamp – kan besejre ens natur. Du mangler ikke den naturlige venlighed, som er en god og behagelig mand værdig. Men smiger er i høj grad nødvendig, fordi den, selvom den er forkastelig og skændig under normale forhold, dog er uomgængelig i en valgkamp ... Ansøgeren må afpasse og ændre sit ansigtsudtryk og sine udtalelser efter de personers mening og ønske, som han træffer.
                          §44
Gavmildhed er af uhyre stor betydning. Der er her tale om rundhåndethed med penge, og den kan jo ikke udstrækkes til at gælde bredere lag. Men hvis dine venner roser den, vækker det sympati hos folket. Det kan også dreje sig om indbydelser til middage, som du og dine venner foranstalter, dels for tilfældigt indbudte, dels tribus for tribus. Du kan også vise din gavmildhed ved hjælpsomhed, som du må vise uden indskrænkning mod alle. Sørg for, at det er muligt at få adgang til dig dag og nat. Lad ikke blot dørene til dit hus stå åbne, men også dit ansigt og dit blik, som er døren til dit indre. Viser dit ansigtsudtryk, at du er fraværende og indesluttet, nytter det ikke, at dine døre er åbne. Folk lader sig ikke nøje med løfter, især ikke fra personer, der søger embede. De vil have, at man lover gavmildt og på en for dem hædrende måde.
                          §45
Deraf følger også den enkle regel, at du må love energisk og gerne at gøre det, du forpligter dig til. Det, som forekommer dig for vanskeligt at gøre, og som er mere passende for omstændighederne (din valgkamp) end for din natur, og det, som er for svært, det skal du slå hen i spøg eller lade være at svare på. Det første er passende for et hæderligt menneske, det andet for en dygtig stemmesamler (…)
                          §52
Som det sidste må du sørge for, at hele valgkampen er fuld af pragt, at den er strålende, storslået, har appel til folket, og at den er stilig og værdig. Ligeledes bør rygter - hvis det på nogen måde er muligt - udspredes om forbrydelser, sexuelle udskejelser eller bestikkelse foretaget af dine medansøgere, alt efter den enkeltes karakter.
                          §53
Under denne valgkamp må du også sørge for, at man får det indtryk, at du er hæderlig, og at staten trygt kan se fremtiden i møde (med dig som leder). Men du skal ikke udtale dig om politiske spørgsmål hverken i senatet eller på folkemøder. Sådanne udtalelser skal du holde igen med, for at senatet ud fra din tidligere karriere skal slutte, at du vil blive en forsvarer for dets autoritet. Og for at den romerske ridderstand samt alle loyale og velhavende mænd på grundlag af dit tidligere liv skal anse dig for at være garant for ro og orden. Og endelig for at den brede masse ikke skal opfatte dig som en fremtidig modstander af dens ønsker, således som du også har givet udtryk for det på folkemøder og ved domsforhandlinger.