Udleveres til elever

I er unge lærervikarer på en friskole. Hele skolen skal have temadag om Romerriget. Skolelederen, der ofte får lidt crazy ideer, har spontant besluttet, at I skal indlede med at holde en tale, hvori I overbeviser eleverne om, at Romerriget er superspændende. ”Vær velformulerede - ligesom den romerske tænker Cicero!”

I har ___ minutter inden skoledagen går i gang.

Faglige benspænd:

• Talen skal appellere til børn fra 6 år til 13 år.
• Talen skal indeholde pointer fra dagens lektie
• Talen skal indeholde pointer, I selv har fundet gennem søgning på nettet.
• I må meget gerne inddrage egen viden i talen.
• Talen skal være retorisk elegant.

Produktkrav:

• En kort nedskrevet tale (sendes til lærer), som I kan fremføre for klassen.

Klassen deles op i par eller grupper af tre, som hver får A3-papir udleveret. De skal vha. A3-papiret lave en planche, der formidler vigtige pointer om Romerriget. Planchen kan indeholde fx tekstbokse, pile, modeller, tegninger, tidslinje.

Indskærp gerne overfor eleverne, at de meget gerne gøre planchen indbydende, men at de ikke skal bruge arbejdstiden på kulørte bogstaver og den slags. Fokus skal være på overskuelig faglig formidling.

Arbejde med plancher (35-40 minutter)
Den ene halvdel af klassen laver en planche, der formidler, hvorledes Romerriget gik fra at være en bystat til et storrige, der dominerede hele Middelhavet. Af planchen skal det også fremgå, hvorledes erobringerne var med til at udfordre den romerske styreform.
Pointer eller citater fra kilde 11 skal indgå.

Den anden halvdel af klassen laver en planche, der formidler hovedpointer om Romerrigets samfundsform. Dvs. styreform, klientsystemet samt om, hvorledes områder uden for Rom (forbundsfæller og provinser) blev styret. Af planchen skal det fremgå, hvorledes styreformen kom under pres i republikkens sidste årtier (fx under Cæsar og Octavian). Pointer eller citater fra kilde 9 skal indgå.

Formidling (10-15 minutter)
Parrene/grupperne sættes sammen på tværs af emner. De udveksler plancher og prøver i hvert par/gruppe selv at tale sig frem til, hvordan den anden gruppes planche skal forstås. Herefter fortæller de to grupper hinanden:

• hvordan de forstår pointerne på hinandens plancher,
• hvad de synes er særlig velfungerende ved planchen,
• om der er eventuelle aspekter, som fremstår uklart ved planchen, og som de gerne vil have uddybet.

Vælg én af følgende tre skriveopgaver. Brug pointer fra dagens lektie som inspiration til at gøre teksten levende.

• Skriv et brev fra en overklassekvinde til hendes søster. Antonia er for nylig blevet gift. Hun er flyttet til Rom for at bo med sin mand i hans palæ. Hun har ellers aldrig har været i Rom eller i nogen som helst anden by af den størrelse. Skriv et brev hjem fra Antonia til hendes søster Augusta, som stadig bor på faderens gods langt fra Rom. Antonia fortæller måske om sit ægteskab og om livet i storbyen. Husk stemninger og beskrivelser af miljøet, fx varer, farver, lyde og lugte.

• Skriv et glimt af hverdagslivet på landet, lidt uden for Rom. Fortæl i tredje person og tag fx udgangspunkt i godsforvalteren Davos, der er slave, men som har godsejerens tillid, eller spring mellem forskellige personer, fx: Slaven der slider i marken og har ar fra piskeslag på sin ryg. Bygmesteren, der dirigerer slaver og murere i arbejdet med at bygge den nye akvædukt. Bondekonen, hvis mand just har solgt gården pga. økonomiske trængsler, og som går en uvis fremtid i møde. Husk at få stemninger og beskrivelser af miljøet med, fx vejret, værktøj, lyde og lugte.

• Skriv gladiatoren Ottars tanker, idet han træder ind i Colosseum i Rom for første gang. Skriv i første eller tredje person. Ottar er af germansk afstamning og er vokset op i området langs Romerrigets grænser langt mod nord. Han blev taget som slave efter at han og hans folk tabte et slag mod en romersk legion. Hans familie blev myrdet. Siden har han været gladiator. Det er en blodig branche, men han har overlevet kampene indtil videre. Han har aldrig set en bygning som Colosseum før. Husk sanseindtryk.

En repetitionsøvelse, hvor eleverne skal forholde sig til en række centrale faglige begreber fra forløbet.

Lærerforberedelse: Print nedenstående skema i 7-8 eksemplarer (ét sæt pr gruppe). Klip sættene ud og saml dem i separate bunker.

Eleverne inddeles i grupper á ca. fire personer. De breder sedlerne ud foran sig.

Herefter skal de vurdere sedlerne én for én. Hvis de mener, at de i hovedtræk kan forklare sedlen (hvad betyder begreberne? hvad drejer indholdet sig om? Hvilken relation har det til forløbet?) så skriver de deres initialer på sedlen. Hvis alle i gruppen skriver deres initialer på, lægges sedlen til side i “det kan vi”-bunken.

Herefter vælger hvert teammedlem én seddel med et begreb, hun ikke kan forklare. De teammedlemmer, der har signeret sedlerne, forklarer. Når alle har forstået de valgte sedler, skriver de deres initialer på sedlen, og den lægges i bunken ”det kan vi”.

Hvis der er sedler, som gruppen har meget svært ved, kan de slå op i grundbogen. Som fælles opsamling kan man vælge at drøfte to-tre af de vanskeligste sedler i plenum.

Udleveres til elever

Man kan undre sig over, at verdenshistoriebøger ofte bruger en del plads på lige præcis Romerrigets historie? Der findes jo mange andre samfund, der også er spændende.

A. Drøft: Hvilken af nedenstående forklaringer tror I er den vigtigste forklaring på, at Romerriget ofte fylder i verdenshistoriebøgerne?

1. Romerriget er det eneste historiske eksempel på, at store dele af kontinentet Europa har været samlet under ét stabilt politisk styre: Et imperium som forblev intakt i adskillige århundreder.

2. Romerriget var i lang tid en republik, som med sine politiske institutioner var arvtager til den græske polis-tradition, fx ideen om at indbyggerne var borgere, frem for undersåtter. Og ideen om at mennesker er borgere med rettigheder og ikke blot er undersåtter, er noget vi sætter stor pris på i dag.

3. Romerriget kan ses som årsagen til, at der i de følgende århundreder (middelalderen) fandtes en fælleseuropæisk kultur baseret på bl.a.:

• Romersk lov (romerret)
• det latinske sprog
• græsk kultur (i en særlig romersk udformning)
• Kristendommen (som godt nok ikke oprindelig var romersk, men som indførtes som statsreligion i Romerriget i løbet af 300-tallet, og som kopierer det statslige romerske bureaukrati og dermed overlever Romerrigets fald).

4. Romerrigets fald banede vejen for, at Europa – på trods af at kontinentet havde en fælles kultur – kunne blive præget af mange forskellige stater, som lå i konkurrence med hinanden. Denne konkurrence udpeges ofte som en vigtig forklaring på, at Europa blev industrialiseret før resten af verden, idet resten af verden ofte var præget af store imperier med fravær af konkurrence (fx i Kina, Mellemøsten og Indien).

5. Romerriget er interessant, fordi det kan studeres som eksempel på:

• Hvorledes en republik smuldrer og bliver til et kejserrige.
• Hvad der sker, når stærke mænd (fx Cæsar, Augustus) erobrer den politiske magt.
• Hvordan imperier opstår og bryder sammen igen.

6. De verdenshistoriebøger der skrives i den vestlige verden har tendens til at være eurocentriske, dvs. især fokuseret på Europas (og Vestens) historie, snarere end at have et globalhistorisk fokus. Derfor fylder Romerriget ofte meget.

B. Overvej i fællesskab: Kan I finde andre forklaringer på, hvorfor Romerriget er interessant?