(…) I betragtning af mine mange synder og vor Herre Jesu Kristi fromhed, blidhed og nåde, som blev fattig for vor skyld, selvom Han var rig, har jeg besluttet, at give Ham noget af alt det tilbage, som Han har givet mig. Jeg besluttede derfor, at drage mod Jerusalem, hvor Gud blev menneske og blev set og holdt menneskers selskab og at ’gå til Hans bolig for at kaste mig ned for Hans fodskammel’ [Salmernes Bog 132,7].

[Arnold Seschaves donerede jord til Skt. Peters kirke ved Angouleme] (…) da han var i færd med at drage ud mod Jerusalem og havde taget korset. (…) Jeg Arnold Seschaves – idet jeg var bekymret for min og mine forældres sjæls frelse og opmærksom på, at på Den Yderste Dag, når vor Herre Jesus Kristus kommer og alle mænd må rejse sig med deres kroppe og være klar til at stå til regnskab for deres gerninger, og at de, som gjorde gode gerninger, vil gå til det evige liv, mens de, som gjorde onde gerninger, vil gå til den evige ild, [og bekymret] for om min herre, den velsignede Skt. Peter, som Gud gav magt til at løse og binde og nøglerne til det himmelske kongerige, vil nedlade sig til at åbne dørene for det himmelske kongerige for mig selv og min fader og min moder og andre forfædre i min familie – da gav jeg ham [Skt. Peter] min jord ved La Groux.

[Odo forklarer, at han var draget ud] på rejsen mod Jerusalem som en bodshandling for mine synder (…) fordi den guddommelige nåde inspirerede mig til det og pga. mine enormt mange synder, således at jeg skulle drage mod Vor Frelsers Gravkirke, for at denne opvisning af min tro måtte blive godt modtaget af Gud. Jeg besluttede fornuftigvis, at jeg måtte påbegynde denne rejse efter at have sluttet fred med alle mænd og i særlig grad med Guds tjenere.

[De planlagde at drage mod Jerusalem og donerede jord til klostret i til gengæld for et muldyr] Ikke længe efter den tid, hvor den barbariske invasion drog frem for at ødelægge friheden for kirken i Østen, blev en opfordring udsendt af paven, således at elle de vestlige folks tro og styrke blev mobiliseret for at hjælpe den ødelagte religion.

[Greven var] i færd med at drage mod Jerusalem for at befri vor Guds kirke, som længe har været undertrykt af vilde nationer.

[Ridderne over borgen Mezenc havde haft en retsstrid om jord med det lokale kloster, St. Chaffre du Monastier. Munkene kritiserede derfor i skødet ridderne for at plyndre] de fattige i vore landsbyer, idet de [ridderne] tog alt, hvad der tilhørte dem helt ned til det sidste stykke brød, som man siger. (…) Nu er nogle af dem draget afsted på rejsen mod Jerusalem for at bekæmpe barbarerne, og de – og de andre riddere i borgen – har nu lovet ikke i fremtiden at gøre krav på nogen dårlig praksis [i form af at plyndre fæstebønder for at finansiere korstogsrejsen] overfor de mænd, som lever på gårdene og klostrets landsbyer, hverken i form af krav om pakdyr, eller krav om logi eller mad, ej heller i form af okser enten for at pløje eller bære byrder eller i nogen anden form for sædvane, men de har alle svoret en ed ved det hellige alter overfor abbeden om, at de ikke vil gøre flere af den slags krav gældende. Biskoppen af Le Puy blev bedt om at give dem syndsforladelse for deres forbrydelse. Han undrede sig over deres brutalitet, men han gav dem syndsforladelse for den forbrydelse, som de havde begået, fordi de havde travlt med at slutte sig til ekspeditionen mod Jerusalem og fordi de lovede bod og bedring.
[Ridderne i Mezenc fik til gengæld for dette løfte 840 solidi, en mark sølv, to heste og et mulddyr.]

Nivelo af Fréteval giver afkald på et retskrav på jord overfor det lokale kloster, og lader sig beskrive som en ridder] opdraget af ædel byrd, hvilket skaber en uædel karakter hos mange mennesker. […][Han tilstår] den undertrykkende opførsel, som stammer fra en dårlig vane givet mig videre ikke i henhold til nogen gammel ret, men af min fader, en lille mand, som behandlede de fattige dårligt med denne undertrykkelse. Derefter havde jeg hele tiden fastholdt det på en forfærdelig tyrannisk måde.

[I 1101 ønskede ridderen Berald Silvain at drage på korstog mod Jerusalem og for at skaffe penge til rejsen, solgte han nu nogle møller til klostret St. Jean d’Angély for 60 Solidi:] Da Berald ønskede at drage mod Jerusalem, bad han abbeden om at give ham – udover de fyrre og tyve solidi, han allerede havde – tolv sølv mark og et muldyr og nogle ræveskind. […] Dette gjorde abbeden. For han gav ham tolv sølvmark, som hver var værd halvtreds solidi, og et muldyr, som var 200 solidi værd, og ræveskind til en værdi af fem og fyrre solidi.

[Ridderen Bernard Morel ønskede at drage afsted på det første korstog og lejede derfor noget land ud til nonneklostret i Marcigny for at skaffe sig penge til rejsen og opholdet i Det Hellige Land. Bernard Morel lånte altså land ud til nonnerne – ] (…) På den betingelse, at mens han forblev i Jerusalem, hvortil han ønskede at drage ud, skulle nonnerne i Marcigny tage halvdelen af jordejendommens frugter som deres egne og de skulle lægge den anden halvdel til side og de skulle aflægge regnskab over denne halvdels værdi, således at han kunne modtage sin del, hvis han vendte hjem igen.

[Stefan af Blois søgte at afslutte retsstridighed om jord og gav en skov til klostret før afrejsen på det første korstog – ] (…) så at Gud, ved St. Martin og hans munkes forbøn for mig, måtte tilgive mig for alt, hvad jeg måtte have gjort af uret, og lede mig på rejsen ud af mit hjemland og bringe mig rask og sikkert tilbage og passe på min kone Adele og vore børn”.

Kilde: centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst179.html