Siden man fandt de storslåede bygningsværker, som Maya-kulturen har efterladt, har videnskabsfolk spekuleret over, hvad der egentlig tog livet af den avancerede civilisation. Maya-kulturen havde sine velmagtsdage i området, vi i dag kender som Mexico, Guatemala og Belize fra omkring år 300 til år 1000 efter vores tidsregning. Forskere har de seneste år haft en teori om, at ændringer i klimaet spillede en vigtig rolle i Mayaernes deroute. Hidtil har det dog knebet med at finde konkrete beviser, der understøtter hypotesen. Det råder en ny undersøgelse bod på. Ved at studere 2.000 år gamle drypsten, kan forskerne udlede, hvordan klimaet har ændret sig gennem Mayafolkets storhedstid og fald. Det får forskerne til at konkludere, at klimaforandringer både betød vækst og nedbrydning af Maya-civilisationen.

»Usædvanligt store nedbørsmængder medførte en stigning i fødevareproduktionen og en eksplosion i befolkningen mellem år 450 og 660,« udtaler dr. Douglas Kennett, professor i antropologi ved Penn State og ledende forfatter til studiet i en pressemeddelelse.

Den gunstige regnvejrsperiode blev dog efterfulgt af en mere tør periode, der strakte sig over fire århundreder. I slutningen af perioden blev Mayafolket udsat for en række store tørker, der udløste en nedgang i landbrugets produktivitet og bidrog til Maya-civilisationens sammenbrud. Forskerne mener, at den gunstige og regnfulde periode har betydet, at tørken ramte med dobbelt salgkraft. Forskernes arbejde er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Drypsten afslører nedbørsmængde
I studiet har forskerne indsamlet drypsten fra grotten 'Yok Balum', der ligger ved den antikke by ’Uxbenka’ i det sydlige Belize. Gennem analyser af disse drypsten har forskerne været i stand til at fastslå hvor meget nedbør, der har faldet over Mayafolket. Sammensætningen af ilt-isotoper i de indsamlede drypsten kan nemlig afsløre, hvor meget det har regnet fra år til år. Ved at måle forskellen mellem en tung og en let iltisotop i drypstenene, har forskerne udarbejdet et nøjagtigt historisk arkiv over det tilgængelige vand gennem Mayafolkets levetid.

Sammenligner vægmalerier og drypsten
Mayaerne efterlod detaljerede historiske optegnelser over deres kultur, politiske systemer og teknologi indskrevet på stenmonumenter og vægmalerier. Gennem sammenligning med resultaterne fra drypsten, kan forskerne se sammenhængen mellem klimaforandringer og kulturel forfald. Krige, bryllupper, tiltrædelser af konger og dronninger er udpenslet i Mayafolkets monumenter. Traditionen får dog sin ende på et tidspunkt mellem år 800 og 1000. Ifølge forskerne markerer det sammenbruddet af Maya-civilisationen, hvilket hænger nøje sammen med perioden, hvor de var værst ramt af tørke.

»Pludselige klimaændringer er kun en del af historien. Ud over tørke, stimulerer de foregående betingelser en samfundsmæssig kompleksitet og befolkningsstigning, som har sat scenen for senere stress på Mayafolkets samfund og fragmentering af deres politiske institutioner,« udtaler dr. Douglas Kennett.

Skal bruges til langsigtede virkninger af klimaændringer
De rige arkæologiske og historiske optegnelser fra Mayafolket giver ifølge dr. Kennett, der er ekspert i de menneskelige konsekvenser af de globale klimaændringer, mulighed for at undersøge de langsigtede virkninger af klimaændringer. Forskerne planlægger at bruge dataen fra  deres studie til at lave en model over den komplekse dynamik, der er involveret i klimaforandringer, miljømæssige forandringer og samfundsmæssige forandringer.

Kilder:
Development and Disintegration of Maya Political Systems in Response to Climate Change. Science 9 November 2012: Vol. 338 no. 6108 pp. 788-791 DOI: 10.1126/science.1226299

Kilde: videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klimaforandringer-bag-mayaernes-undergang