Theben er en stor by med omkring 2000 jøder. De er de bedste i Grækenland til at lave klæder af silke-og purpurstoffer. […] Der er ikke deres mage i hele Grækenland bortset fra byen Konstantinopel. Saloniki […] er en meget stor by med omkring 500 jøder. Jøderne undertrykkes der. De arbejder i silkeindustrien.

Konstantinopel er hovedstaden i Yavan [jødisk betegnelse for Grækenland, efter Japeths søn og Noahs sønnesøn], som kaldes Grækenland. Og der er kong Manuels trone, kejseren.
Han har tolv konger under sig, som hver har deres palads i Konstantinopel. De har slotte og byer, og de regerer over hele landet. […]

Byen Konstantinopel har en omkreds på 18 mil, halvdelen ud mod havet og halvdelen ind mod fastlandet. Den ligger mellem to arme af havet; en som flyder fra Det russiske Hav, en fra Spanien. […] Grækerne, som bor der, er meget velhavende mht guld og juveler. De går rundt klædt i silke, med mønstre i guld syet eller broderet i deres klæder. De rider på heste,
som var de prinser. […] Der bor mænd som er lærde i hele den græske litteratur. […] Men til at kæmpe deres kampe mod Mas’ud, tyrkernes konge, lejer de mænd fra alle de nationer, som de kalder ’fremmede’, for de er slet ikke egnede til at kæmpe og er i krig svage som kvinder […]
Grækerne hader alle jøder, gode som onde, og holder dem under et tungt åg. […] Dog er jøderne rige, venlige og godgørende. De overholder Lovens bud og bærer med oprejst pande undertrykkelsens åg. De kalder det sted, hvor jøderne bor, for Pera.

Alle slags købmænd kommer til Konstantinopel fra Babylon og Shin’ar, fra Persien og Medea, fra alle Ægyptens kongedømmer, fra Kana’ens land, fra det russiske kongerige, fra Ungarn, fra Peschnegernes land, fra Khazaria, fra Lombardiet og fra Spanien. Det er en yderst livlig by; mænd kommer her fra alle lande til lands og til vands for at handle. Der er ingen by som denne bortset fra Bagdad, den store by som tilhører Ismael’s slægt. […] Konstantinopel har talløse bygninger. Hvert år bringes der tribut til den fra hele det græske område, hvorved paladser fyldes med klæder af silke, purpur og guld. Sådanne bygninger og så store rigdomme ses ikke andre steder i Grækenland. Det siges, at den daglige indtægt for byen i form af afgifter fra butikker og fra markedet og fra told pålagt købmænd, der kommer over land eller havet, løber op på 20.000 guldmønter. […]

Kilde: Kjeld Mazanti Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave (Columbus).
Oversættelse fra engelsk fra D.J.Geanakoplos: Byzantium. Church,¨Society, and Civilization. Seen through Contemporary Eyes, 1986, s. 269.