- Hvorfor giver det mening at starte bogen med et kapitel om Antikkens Grækenland?
- Hvordan kan et forløb om det antikke Grækenland bruges til at vi forstår vores egen verden bedre?
- Hvilke faktorer førte til udvandringen mod Middelhavet og Sortehavet?
- Beskriv kortet side 26
- Hvilke konsekvenser fik udvandringen for hjemlandet Grækenland?
- Besvar arbejdsspørgsmålene til kilde 1
- Beskriv hvad du ser på illustrationen side 28 – er der forskelle/ligheder til din egen by?
- Beskriv tegningen side 31 – kan man bruge den som historisk kilde?
- Hvad menes der med ”Polis”?
- Hvilken forbindelse er der mellem krigene mod perserne og opblomstringen af det græske demokrati?
- Beskriv billedet side 32 – hvorfor har forfatteren valgt at medtage billedet?
- Hvilke forudsætninger var der for udviklingen af demokrati?
- Beskriv forskelle mellem aristokratiet og demokratiet.
- Beskriv det antikke demokrati
- Hvilken rolle spillede kvinderne i det antikke samfund og i det athenske demokrati?
- Hvilke forskelle er der på antikkens demokrati, og det vi kender i dag i Danmark?
- Beskriv billedet side 34 – hvordan kan vi bruge det som historisk kilde?
- Hvilken rolle spillede slaverne i det athenske demokrati?
- Besvar arbejdsspørgsmålene til kilde 3
- Hvilke pligter og ansvar havde borgerne i det athenske demokrati?
- Beskriv Thukydid som historiefortæller, hvordan adskiller han sig for forfatteren til Vores verdenshistorie (læs evt side 10-11)?
- Besvar arbejdsspørgsmålene til kilde 4
- Hvem var modstandere af demokratiet – inddrag kilde 5
- Find ligheder og forskelle mellem de skolesystemer og videnskaber vi kender i dag og det der beskrives fra antikken
- Beskriv illustrationen side 43 og 46, hvordan fremstilles mennesket. Forklar udviklingen
- Hvordan var kønsrollerne fordelt i børnenes opvækst?
- Besvar arbejdsspørgsmålene til kilde 7
- Hvad karakteriserer de græske kunstformer, teatre og skuespil?
- Hvorfor blev det græske rige splittet efter 323 f.v.t.?
- Hvad ligger der i begrebet hellenisme?
- Som beskrevet i kapitlet var den græske mytologi polyteistisk (ligesom den nordiske mytologi). Den mest populære af halv- og helguder i den græske mytologi er Herakles (eller som romerne kendte ham, Herkules). Der er blevet lavet computerspil om ham, spille- og tegnefilm, og han er afbilledet på mange kunstværker.
- Spillefilmen 300 fra 2007 er en fortolkning af “Slaget ved Thermopylæ”, som var et slag under Perserkrigene. Filmen er baseret på tegneserien 300 Spartans, og genren skal forstås som en historisk fantasy. Filmen handler altså i særdeleshed om slaget mellem to konger fra to magtfulde riger; på den ene side Kong Leonidas, der var spartaner, og på den anden side Kong Xerxes, der regerede Perserriget.
- En af de mest magtfulde græske konger, Alexander den Store, er også blevet fremhævet i populærkulturen, fx i filmen Alexander fra 2004. Filmen skildrer hans liv fra barndom, til konge over et enormt område og til sidst hans død og dermed splittelsen af det græske rige.
