Kejser Justinian iværksatte en række nye love og uddraget, der her gengives illustrerer klart forskellene på det ældre hedenske Romerrige og så det kristne Romerrige. Vi ser hvordan Justinian prøver at konsoliderer det kristne byzantinske rige ideologisk. Loven er fra 538. (Findes i uddrag i bogen side 95).
Vi går ud fra at det står klart for alle fornuftige mennesker at vor hele bestræbelse og ønske er, at de mennesker der er blevet os betroet af Gud Vor Herre må leve vel og finde Hans velvilje, såsom jo også Guds barmhjertighed ikke sigter mod fortabelse, men omvendelse og frelse, og Gud tager imod dem som har syndet og lader sig rette. Derfor tilskynder vi alle til at lægge sig gudsfrygt på sinde og påkalde hans velvilje, og vi véd at det gør alle som har Gud kær og venter på Hans nåde.
§1 Forbud mod homoseksuelt samkvem
Eftersom der imidlertid er nogle som ved Djævelens værk har hengivet sig til endog de groveste usømmeligheder og handler i modstrid med selveste naturen, formaner vi også dem om at lægge sig gudsfrygt og den kommende dom på sinde og afholde sig fra den slags djævelske og modbydelige usømmeligheder, for at ikke også deres byer med alle deres indbyggere skal hjemfalde til Guds retfærdige harme på grund af den slags ufromme handlinger og gå til grunde. For vi bliver af de hellige skrifter belært om at hele byer er gået til grunde sammen med deres indbyggere som følge af den slags ufromme handlinger.
§2 Forbud mod at bande
Eftersom nu nogle ud over det nævnte også fremkalder Guds vrede ved at udstøde eder og forbandelser om Gud, formaner vi ligeledes dem til at afholde sig fra den slags forbandelser og fra at sværge ved deres hår og hoved og lignende udtryk. Det er jo sådan at når man forbander andre mennesker, forbliver det ikke ustraffet. Følgelig er den som bander selve det guddommelige end mere værdig til afstraffelse. Derfor tilskynder vi altså alle sådanne til at holde sig fra de nævnte forsyndelser og lægge sig gudsfrygt på sinde og følge dem som lever på rette vis. Den slags forsyndelser er nemlig skyld i både hungersnød og jordskælv og pest, og derfor formaner vi sådanne folk til at afholde sig fra de nævnte modbydeligheder, så de ikke skal fortabe deres sjæle.
§3 Strafbestemmelser for overtrædelse af §1 og §2
Skulle der efter denne vor irettesættelse findes nogen som fortsætter med samme forsyndelser, gør de sig for det første uværdige til Guds barmhjertighed, og for det andet må de lide de lovbestemte straffe. Vi har nemlig bemyndiget hans excellence præfekten [Præfekten stod for en lang række administrative opgaver i Konstantinopel, herunder politi- og retsvæsen] i kejserstaden til at arrestere dem som efter denne vor irettesættelse fortsætter med de nævnte modbydelige og ufromme gerninger, og lade dem lide den yderste straf for at ikke byen og staten skal lide overlast på grund af ligegyldighed over for sådanne ufromme handlinger.
Kilde: aigis.igl.ku.dk/aigis/AB-J/SE-FSP.pdf