Kinesiske kejsere og deres embedsmænd var meget opmærksomme på landbrugsøkonomiens betydning. Et blomstrende og velstyret landbrug betød et tilfreds folk og et stort overskud, som den kejserlige regering kunne bruge til at støtte dets herskere, bureaukrater og hære og sætte det i stand til at afhjælpe hungersnød ved hjælp af dets oplagrede kornforsyninger, når det var nødvendigt. En svag og dårligt forvaltet landbrugsøkonomi skadede ikke kun folket, men også kejseren og hans regering.
Han-kejseren Wen (r. 180-157 f.Kr.) var åbenbart bekymret over stabiliteten og produktiviteten i det kinesiske landbrug. I overensstemmelse hermed opfordrede han sine embedsmænd til at udtænke økonomiske styringssystemer, der ville øge produktiviteten og øge regeringens evne til at udvinde og opbevare overskydende korn fra økonomien i landdistrikterne. Kejser Wen udstedte nedenstående edikt i 163 fvt. I ediktet beskriver han et problem, overvejer nogle mulige årsager til problemet og beder sine embedsmænd om at foreslå løsninger.
Kejser Wens edikt om landbrugets forrang
I de sidste mange år har vi ikke haft nogen god høst, og vores folk har lidt under katastrofer som oversvømmelse, tørke og pest. Vi er dybt bedrøvede over dette, men da vi er uvidende og uoplyste, har vi ikke været i stand til at opdage, hvor skylden ligger. Vi har overvejet, om vores administration har gjort sig skyldig i en eller anden forseelse eller vores handlinger i en eller anden fejl. Har vi undladt at følge himmelens vej eller opnå jordens fordele?
Har vi forårsaget disharmoni i menneskelige anliggender eller forsømt guderne, så de ikke accepterer vores ofre? Hvad har frembragt disse ting? Har forsyningerne til vore embedsmænd været for overdådige eller har vi båret over med for mange urentable anliggender? Hvorfor er fødevarer til folk så knappe? Når vi laver undersøgelser over markerne, så er der ikke blevet færre af dem, og når folket optælles, så er det ikke vokset i antal, så mængden af jord for hver person er den samme som før eller endnu større. Og alligevel er der en drastisk mangel på mad. Hvor ligger skylden?
Er det fordi for mange mennesker har travlt med bibeskæftigelser til skade for landbruget?
Er det fordi der bruges for meget korn til at fremstille vin, eller at der opfostres for mange husdyr?
Kilde: afe.easia.columbia.edu/ps/cup/emperor_wen_agriculture.pdf
Oversættelse: Lars Christiansen.