Lü Kun (1536-1618), en lærd embedsmand i Ming-dynastiet, skrev om uddannelse fra forskellige perspektiver. Følgende dokument om uddannelse af kvinder er et eksempel.
De tidlige konger værdsatte vejledningen af kvinder. Derfor havde kvinder kvindelige lærere, som forklarede de gamle talemåder og citerede eksempler fra tidligere tiders ærværdige personer, så [kvinderne] nøje ville overholde princippet om ”tre gange lydighed” (sancong) [dvs. at adlyde deres far, når de er unge, deres mand, når de er gift, og deres søn, når de er gamle], og at ære de fire dyder [dvs. korrekt opførsel, korrekt tale, korrekt adfærd og korrekt beskæftigelse] for at bringe ære over deres ægtemænd og ikke bringe skam over deres forældre. Med nedgangen i uddannelse i dag er kvinder i de indre kvarterer ikke længere styret af ritualer og love. De, der er født i landsbyer, er vant til at høre grove ord, og de der er [født] i rige husholdninger har en slap, stolt og ødsel natur. Deres hoveder er dækket med guld og perler og hele deres kroppe med fin silke. De foregiver sorgløs adfærd og kløgtig tale, men de kommer ikke med nogen gavnlige ord og udfører ingen gode gerninger. Deres forældre og sviger søskende vil ikke kunne give dem et godt skudsmål ved at kalde dem værdige eller hengivne, og naboer og slægtninge vil kun høre om deres genstridighed - alt sammen fordi de ikke er uddannede.
I den øvre ende finder man de [kvinder], der svinger med deres skrivebørster og stræber efter at [udvikle] deres talenter i sao poesi for at prale med, at de er fremragende lærde. I den lave ende finder man dem, der klimprer vulgære [melodier] på deres strengeinstrumenter og synger liderlige ord, næsten som prostituerede - alt sammen på grund af udbredelsen af lastefuld vejledning. Hvis uddannelsen i dens utallige former er sådan i kvindernes kvarter, hvordan kan styringen af de indre [kvarterer] så rettes?
Forskellige bøger til vejledning af kvinder er blevet udarbejdet af de gamle. Men da de er så mange, er de vanskelige at mestre; de er dunkle og derfor vanskelige at forstå; de er forskellige, og derfor kan man ikke klart definere deres kvalitet; og da de er kedelige og tørre, kan de ikke få andre til at føle ærefrygt. … Desværre er [moralske følelser af] hengivenhed overfor sine forældre, omtanke, kyskhed og martyrdød [ved at vælge døden frem for at gifte sig igen] iboende i ens himmelgivne natur. For at have et godt omdømme, der varer i generationer, behøver man ikke at kunne læse og skrive, men det er sjældent, at en person, der lærer at recitere mundtligt og [fortæller om] personer med et godt og varigt omdømme, ikke også følger deres gode eksempel.
Kilde: afe.easia.columbia.edu/ps/cup/lukun_inner_quarters.pdf
Oversættelse: Lars Christiansen.