Teksten er fra Tacitus’ værk om sin svigerfar, hærføreren Agricola, der i årene 77-85 e.Kr. udvidede de romerske territorier i Britannien. I det følgende uddrag skildrer Tacitus udviklingen i Britannien omkring år 80.
Den følgende vinter forløb med meget frugtbare overvejelser. Thi for at de indfødte – spredte, uciviliserede og derfor stridbare som de var – gennem fornøjelser kunne vænne sig til fred og ro, begyndte han [: Agricola] privat at opmuntre – og offentligt at hjælpe dem – til at opføre templer, bycentre og boliger ved at rose de initiativrige og kritisere de uvirksomme. Ærgerrig kappestrid erstattede således nød og tvang. Endvidere lod han de fornemmes børn undervise i de frie kunster, og han satte britannernes medfødte begavelse højere end gallernes iver og interesse. Resultatet var, at britannerne, som kort forinden havde afvist romersk sprog, nu tragtede efter romersk veltalenhed. Derfor kom også vor klædedragt på mode, og togaen blev almindelig. Gradvist gik man over til civilisationens tillokkende goder: handelscentre, offentlige badeanstalter og fin selskabelighed. Alt dette kaldte de i deres troskyldighed civilisation, skønt det var en del af deres trældom.
Kilde: Tacitus: Agricola, ca. 98 e.v.t.. Udgivet af Odense Universitetsforlag 1981. Oversat af Allan A. Lund