Mit Samfundsfag


Åbn undermenuer...

Romernes krigsførelse i Gallinen

Gaius Julius Cæsar (100-44 f.Kr.) beskriver i sit værk ”Gallerkrigen” sine erobringer i Gallien. Han omtaler sig selv i tredje person.

Næste morgen, inden fjenden kunne nå at komme til sig selv efter gårsdagens paniske flugt, første han (Cæsar) hæren mod suessionerne, remernes naboer (to galliske stammer), og styrede i en lang dagsmarch direkte mod byen Noviodunum (i det nuværende Belgien), som han forsøgte at storme med det samme. Han havde hørt, at der ikke var nogen til at forsvare den. Der var også kun ganske få, men de brede voldgrave og høje bymure gjorde det umuligt at erobre den uden videre. Han befæstede da sin lejr… anlagde en angrebsvold og rejste tårnene, og gallerne, der aldrig før havde set noget lignende og heller ikke hørt om det, blev så overvældede af disse enorme belejringsværker og tillige af romernes hurtighed, at de sendte gesandter til Cæsar for at tilbyde overgivelse.

Kilde: Lotte Hedeager og Henrik Tvarnø: ”Romerne og germanerne”, 1991.