Hieronymus (ca. 340-420), var en lærd kristen, oprindeligt fra det nordlige Dalmatien (nuværende Slovenien) der rejste omkring i Romerriget, og tilbragte de sidste tredive år af sit liv i Betlehem. Hieronymus blev senere helgenkåret. Han skrev dette omkring 406.
Utallige af de mest barbariske folkeslag har invaderet Gallien. Hele regionen mellem Alperne og Pyrenæerne, oceanet og Rhinen er blevet hærget af quaderne, vandalerne, sarmaterne, alanerne, gepiderne, de fjendtlige herulere samt saxerne, burgunderne, alemannerne og pannonerne.
Åh, elendige imperium. Mainz, tidligere så ædel en by, er blevet erobret og ødelagt, og i kirken er mange tusinde mennesker blevet massakreret. Worms er blevet knust efter en lang belejring. Reims, den stærke bystat, Amiens, Arras, Speyer, Strasburg, alle har de set deres borgere blive ført som slaver til Germanien. Aquitanien og provinserne Lyons og Narbonne er – på nær nogle få byer, nu affolket. Udefra trues disse provinser af sværdet, indefra hærger sulten.
(…) Jeg vil forblive tavs om resten af provinserne, så jeg ikke falder i fortvivlelse over Guds nåde. I lang tid – fra Sortehavet til de Julianske Alper - har de ting, som er vores, ikke været vores. Og i 30 år, siden Donau-grænsen blev brudt, har krigen hærget midt i det romerske imperium (…)
Hvem kunne tro dette? Hvordan kan denne fortælling rettelig fortælles? Hvordan Rom har kæmpet ved sit eget skød – ikke for ære, men for overlevelse – Nej, hvordan hun ikke engang har kæmpet, men med guld og alle sine værdifulde sager løskøbt sit liv.
Hvem kunne tro at Rom, bygget på erobring af hele verden, ville falde til jorden. At moderen selv ville blive gravkammer for sine folk. (…)
Oversat fra engelsk af Anders Troelsen. Teksten er fra "The Fall of Rome" EyeWitness to History 2007