Men det, der mest af alt fortjener opmærksomhed og beundring ved jeres [: romernes] politik, er de storslåede retningslinjer, I går frem efter, for de er helt uden sidestykke: I har sorteret alle, der hører under imperiet – det vil sige hele verden – i to grupper: De mest kultiverede og indflydelsesrige fra de bedste familier gjorde I, ligegyldigt hvor de boede, uden forskel til romerske borgere eller ligefrem til landsmænd. Resten gjorde I til undersåtter. Og havet afskærer ikke én fra at blive borger så lidt som store afstande over land. Der er i den henseende intet skel mellem Europa og Asien. Der er adgang til alt for enhver, og ingen, der er en betroet post værdig, er fremmed. Nej der hersker et verdensomspændende demokrati under én mand, den bedste regent og organisator…
Det er ikke ved at gøre jer kostbare og ikke give nogen andel i jeres by, I har gjort den til dette vidunder; tværtimod har I været ivrige efter at skaffe nye borgere, der var byen værdige, og I har udvirket, at betegnelsen ’romersk’ ikke længere refererer til en by, men er blevet til en artsbetegnelse, om jeg så må sige – og ikke bare en tilfældig blandt mange, men en der opvejer alle de andre tilsammen.

Kilde: Jesper Carlsen: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder. Systime 2015