Når gesandten kommer til grænsen af det land, hvorfra der kræves erstatning, hyller han sit hoved med en hue – dens stof er af uld – og siger: »Hør, Jupiter (: romernes øverste gud), hør, I grænser af« – han nævner så det pågældende land – »lad retten høre. Jeg er romerfolkets offentlige sendebud; jeg kommer som regulær og retmæssig gesandt; mine ord står til troende.« Så fremsætter han sine krav, og dernæst tager han Jupiter til vidne: »Hvis det er imod ret og religion, at jeg kræver de personer og de ting udleveret til mig, da skal du aldrig tillade mig at gense mit fædreland.« Dette siger han, når han overskrider grænsen; det samme siger han til den første mand, der møder ham, det samme, når han går igennem byporten, og atter, når han betræder torvet, idet kun enkelte ord i formlen og edsaflæggelsen ændres.
Hvis hans krav ikke imødekommes, inden 33 dage er forløbet – så mange dage er helliget udførelsen – erklærer han krig med følgende ord: »Hør, Jupiter, og du, Janus Qurinus (: gud for en krigs begyndelse. Hans tempels døre stod åbne, når Rom var i krig), hør, alle I guder i himlen, på jorden og i underverdenen; jeg tager jer til vidne på, at folket – så følger det pågældende folks navn – har uret og ikke gør retten fyldest; men herom vil vi rådspørge de ældste i vort fædreland, hvordan vi kan opnå vor ret.«
Så vender sendebudet tilbage til Rom for at forelægge spørgsmålet. Kongen forelægger straks senatet sagen (...) “sig du, hvad du mener?«, siger han til den senator, han først lader votere. Så svarer denne: »Jeg mener, at de ting bør søges opnået ved retmæssig og lovlig krig; jeg samtykker og stemmer derfor.« Dernæst spørges de andre efter tur; når der er opnået et flertal blandt de tilstedeværende for dette votum, er krigen vedtaget.
Så plejer fetialen (: præsteskab, som indgik traktater eller erklærede krig mod fremmede stater) sædvanligvis at bringe en jernbeslået eller ildhærdet blodig lanse til fjendens grænser og i nærværelse af ikke mindre end tre voksne mænd at sige: »Eftersom oldlatinernes (: de oprindelige latinske stater) folk og oldlatinske mænd har øvet uret mod romerfolket og romerfolket har befalet krig mod oldlatinerne og det romerske senat og folk har besluttet, samtykket i og vedtaget, at der skal være krig med oldlatinerne, erklærer og begynder jeg og romerfolket derfor krig mod oldlatinernes folk og oldlatinske mænd.« Når han har udtalt dette, slynger han lansen ind over deres grænse. På denne måde blev erstatningskravet dengang rejst over for og krigen erklæret imod latinerne, og efterkommerne fulgte den skik.